Tandlægeskræk


Indrømmet! Synet af en tandlæge er ikke altid en rar oplevelse, men de ansatte i Jørgen Berlings Tandlægeklinik forsøger at se tingene fra patientens synsvinkel.


Alle lige fra ”stemmen i telefonen” til den, der laver rodbehandlingen gør alt hvad der står i deres magt for at gøre besøget hos tandlægen til en så rar oplevelse som muligt.


Alle på klinikken er meget bevidste om at mange har en skræk for at gå til tandlæge, der ofte skyldes ubehagelige oplevelser med tandlæger som barn.
Vi bruger derfor en del tid og kræfter på at afdramatisere tingene og tager individuelle hensyn fra patient til patient for at gøre det nødvendige besøg til en så behagelig oplevelse som muligt.


En af metoderne er at snakke om hvad der gør én bange, andre vil gerne lytte til musik under behandlingen, evt. i høretelefoner for at overdøve lyden fra arbejdet.
Der er stort set frit spil så længe det ikke går ud over kvaliteten i arbejdet.


Målet er at gøre tingene i en afslappet atmosfære samtidig med at kvaliteten er i top.